Passivhuse.

Energirådgiver Troels Kildemoes, Ydby.

Hassing-Huset blev i febraur 2008 udvalgt som hovedentreprenør blandt en lang række ansøgere til at opføre et af 10 passivhuse i Skibet ved Vejle.  Bag projektet står firmaet Isover, Zeta Invest og Middelfart Sparekasse.

Projektet kendes under betegnelsen Komfort Husene. Det var energirådgiver Troels Kildemoes fra Ydby, der henvendte sig til tømrermester Kresten Larsen vedrørende projektet:

” Jeg kender Hassing-Huset som et firma, der står for kvalitet og som har mange års erfaring med at bygge træhuse. Derfor anbefalede jeg Kresten Toftdal Larsen til projektet Komfort Husene i Vejle. Og han har fuldt ud levet op til forventningerne og har lavet et godt stykke arbejde”

Hassing-Huset har stået som hovedentreprenør for et enfamilies træhus på 180 kvadratmeter i Skibet.

Et passivhus er et lavenergihus, der skal overholde en række kriterier, for at leve op til betegnelsen:

• Varmebehov til rumopvarmning højst 15kWh/m2/år
• Infiltration ved tryktest n50 højst 0,6 h-1
• Samlet primærenergibehov, inkl. hele husholdning og underholdning, højst 120 kWh/m2/år

Før et hus kan få betegnelsen passivhus, skal eksperter gennemgå huset og derefter udstedes et certifikat, der blåstempler huset som passivhus.

 Hassing-Huset har certifikater for byggeri af passivhuse.